Det meste digitale læring virker ikke.

Ikke fordi indholdet er forkert, men fordi det bliver noget, man skal igennem — og glemmer bagefter. Vi bygger læring, der bliver forstået, husket og brugt.

Du skal have lavet et kursus, folk skal igennem — onboarding, sygefravær, en ny procedure, noget lovpligtigt. Og du har ikke lyst til at lave den kedelige udgave, som alle klikker igennem og glemmer.

Det er det, vi er gode til — at lave den udgave, der rent faktisk ændrer noget.

Det vi laver

01

Digital læring

Forløb, der bliver brugt frem for klikket igennem. Vi skærer væk, gør det tydeligt og bygger kun det, der hjælper.

02

Explainervideo

Det svære bliver forklaret, så det hænger fast — og kan bruges igen, når nye folk starter.

03

Onboarding Studio

Onboarding-hjemmeside og tjekliste på telefonen til nye medarbejdere. Præcis nok til at bruge — og systemet holder selv øje med, at linkene stadig virker.

04

Kurser og workshops

Til medarbejdere, der skal kunne noget bagefter — ikke bare have hørt om det. Vi lærer jer også selv at bygge det — en dag efter DUDUR-modellen, 10.000 kr.

05

Kommunikation

Skriftlig formidling, der bærer læringen videre ud i hverdagen — se også Adfærdsdesign.

Case · Esbjerg Kommune

Vi blev bedt om at tilpasse et kursus. Vi foreslog at lade være.

Esbjerg havde fået øje på et kursus til ledere om sygefravær fra en anden kommune. Det varede halvanden time, og opgaven lød: oversæt og tilpas det. Men sygefravær er ikke et regelsæt, man skal kunne udenad — det er følsomt, og det, der skal ændres, er adfærden hos både ledere og medarbejdere.

Vi gjorde tre ting: forenklede reglerne, så de kunne forstås; udvidede de automatiske påmindelser om omsorgssamtaler, så både leder og medarbejder fik besked — før fik kun lederen; og lavede tre korte animerede forklaringer på ca. ni minutter i alt — til både ledere og medarbejdere, så begge parter vidste, hvad der ville ske, hvornår og hvorfor.

0,5 dagfald i korttidsfravær pr. medarbejder
3.600arbejdsdage sparet på et år
ca. 9 minfilm mod et kursus på 1½ time

Faldet fulgte de tre greb samlet; vi kan ikke sige, hvilket af dem der gjorde hvad. Hele casen → · Alle cases →

Hvad koster det? Et forløb ligger typisk mellem 30.000 og 120.000 kr. afhængigt af omfang — større opgaver kan ligge over. Vi giver et fast tilbud, når vi har set opgaven, og det første møde er gratis.

Læring, ingen oplever som værdifuld, bliver ikke til noget, folk gør.

Vores baggrund er tyve års erfaring med digital læring. Det samme mønster gik igen: indholdet var sjældent problemet. Det var vejen hen til det — og om det føltes umagen værd. Det blev forskningsspørgsmålet bag Behavioral Friction Theory.

Derfor fokuserer vi ikke på gennemførelse. Det vigtige er, om folk ændrer adfærd.

Kurset kan køre i det system, I allerede har.

Har I læring, ingen bruger?

Vi kigger på ét af jeres forløb og måler, hvor folk bliver tabt. Så ved I, om det skal bygges om eller lukkes.

Kontakt os