Ja, det er et AI-projekt. Spørgsmålet er, om I kan stole på det.

I tænker processerne igennem, ikke bare en enkelt funktion. Vi bygger dem, så beslutninger med konsekvens går forbi et menneske — uanset hvor sikker modellen lyder, og så den henviser frem for at gætte på resten. Det er dét, der gør et AI-projekt forsvarligt at sætte i drift.

Personalehåndbogen, ingen læser. Sagsgangen, hvor det samme skrives ind to steder. Spørgsmålene, der lander hos den samme kollega hver gang. I ved godt, hvad der driller — I er bare ikke sikre på, hvad der skal til.

Det afgørende er, hvor ofte systemet tager fejl, og hvordan det er målt. Vi bygger målingen ind fra start.

Sådan bygger vi

01

Systemer og integrationer

Det, der skal virke i hverdagen: arbejdsgange, data mellem systemer, selvbetjening.

02

AI-funktioner med en gate

Beslutninger med konsekvens går forbi et menneske — uanset hvor sikker modellen lyder. Og er modellen usikker på resten, henviser den frem for at gætte.

03

Måling før idriftsættelse

Vi måler, hvor ofte gaten sender forkert, og oplyser tallet.

04

Dokumentation

Den pakke, jeres revisor og AI Act-ansvarlige skal bruge — skrevet mens I bygger.

Og reglerne? Bruger I AI til noget, der har konsekvenser for mennesker, er der krav til, hvad I skal kunne dokumentere. Vi tager den del med undervejs, så den ikke bliver et projekt for sig. Hvad AI-forordningen kræver →

Hvad koster det? Udviklingsopgaver prissættes efter omfang, og vi giver et fast tilbud, når vi har set opgaven. Skal vi i stedet ind på et projekt, I selv kører, aftaler vi en dags- eller timepris. Første møde koster ikke noget.

Har I allerede projektet? Så lad os rådgive jer

Ikke alle skal have bygget noget. Nogle har leverandøren, budgettet og planen på plads og mangler én, der kan stille de spørgsmål indefra, som ellers først bliver stillet, når systemet er sat i drift.

Implementeringer strander sjældent på modellen. De strander på, at folk ikke bruger systemet — eller bruger det forkert, fordi det blev bygget til den arbejdsgang, nogen beskrev, og ikke til den, der faktisk foregår. Det er ikke et teknisk problem, og derfor bliver det sjældent løst af flere tekniske folk.

Det er dér, vi kan give en anden slags hjælp: vi kan begge dele, men vi kommer med adfærden som det, der afgør, om implementeringen lykkes.

01

Vurdér leverandørens tilbud

Hvor tit tager løsningen fejl, hvordan er det målt, og hvad bliver ikke målt? Spørgsmål, der er svære at ignorere, og som kan flytte en forhandling.

02

Afgør, hvad der må køre automatisk

Hvilke beslutninger må systemet træffe selv, og hvilke skal forbi et menneske? Konsekvensen afgør det — ikke hvor sikker modellen lyder.

03

Tag det i brug

Selve grunden til at det oftest går galt. Vi undersøger, hvor folk går udenom, og bygger dét om — samme metode som i Adfærdsdesign.

04

Dokumentationen undervejs

Den bliver til, mens I bygger, i stedet for at skulle rekonstruere bagefter — se Compliance.

05

Lær det selv: oplæg og inspirationsdage om AI

Den måde, vi selv arbejder på — modeller, der river hinandens arbejde ned, kodeværktøjer brugt til alt andet end kode, og gates, der ligger før arbejdet. To timer, en halv eller en hel dag.

06

Et oplæg om, hvad I kan bruge AI til

For ledelsen eller hele huset, når spørgsmålet stadig er «hvor skal vi overhovedet begynde». Længde og form aftaler vi — se også kurser og workshops.

Det er sjældent modellen, der er problemet. Det er mængden af ting, den skal holde styr på ad gangen — den samme begrænsning, mennesker har midt i en arbejdsdag.

Vi har målt det på vores eget system →

Spørgsmålet er ikke, om systemet kan. Det er, hvor ofte det tager fejl — og hvad der sker, når det gør.

Vi måler pålideligheden og skriver tallet ned, før I tager systemet i brug.

Metoden er den samme som i Compliance: konsekvensen af en beslutning afgør, om den må træffes automatisk. Rutinesager kører igennem; de tunge lander hos et menneske.

Grundlaget kan efterprøves, før I køber

At bygge AI, folk kan bruge, kræver at man forstår begge sider: hvordan modellen træffer sit valg, og hvordan mennesket på den anden side gør. Vi forsker i begge.

Skal I bygge noget, der skal kunne efterprøves?

Vi starter med at blive enige om, hvad “pålidelig nok” betyder for jeres opgave — og hvordan det måles.

Kontakt os