Case · Grønlands Idrætsforbund

Vi begyndte ved forældrene på sidelinjen — og fik børneattesterne med
Foreningerne skulle have tre ting på plads: en børnepolitik, en
beredskabsplan og indhentning af børneattester. De syntes selv, at de havde styr på det.
3 formelle kravbørnepolitik, beredskabsplan, børneattester
Kalaallisutgrønlandsk som standardsprog — dansk skal vælges til
Mere end aftaltforældrevideo, skabeloner og certificering oveni
Materialet på kalaallisut — grønlandsk er standardsproget.
Det, der ikke virkede at gøre
Opgaven kom som en del af Ataatsimoorluta Aalasa, et samarbejde mellem Grønlands
Idrætsforbund, Paarisa (under Socialstyrelsen i Grønland) og UNICEF Grønland, med det mål at
styrke vilkårene for børn i de grønlandske idrætsforeninger.
Da vi talte med bestyrelser og trænere, var billedet klart: de formelle krav oplevede de
ikke som deres problem. Det presserende for dem var noget helt andet — at håndtere
forældre på sidelinjen.
Forfatteren Nick Shackleton-Jones beskriver to grundformer: push skubber information
ud, uanset om nogen har bedt om den. Pull tager udgangspunkt i det behov, målgruppen
selv oplever, og lader dem trække informationen til sig. Et krav, der sendes ud som krav, er
push i renkultur — og det er derfor, det så ofte ender som noget, nogen har «sendt ud».
En venligsindet trojansk hest: vi begyndte dér, hvor behovet var størst, og
flettede kravene ind i det.
Det, der blev lavet
Korte explainer-videoer, som bestyrelserne kunne sende direkte til forældrene. Ind i dem
blev de formelle krav flettet. Foreningerne
oplevede materialet som noget, de kunne bruge, og Idrætsforbundet fik politikker og
beredskabsplaner på plads.
Ud over den aftalte «workshop-in-a-box» blev det til en forældrevideo, online guides med
skabeloner til børnepolitik og beredskabsplan, og en certificerings- og diplomproces, så
klubberne kunne vise, at de havde tingene i orden. Materialet distribueres gennem en læringsplatform
og findes på grønlandsk og dansk, med grønlandsk som standard.
Kundens ord
«I gør det heller ikke 80 %, I gør det 100 %, og det betyder bare så meget.»
Mette Aarup Crusell, Paarisa
Hvorfor det er det generelle mønster
Når et krav ikke bliver efterlevet, er det oplagt at gentage kravet tydeligere. Det virker,
hvis det, der mangler, er evne. Her manglede der mening: kravet var ikke det,
modtageren oplevede som sit problem. Så længe det er tilfældet, konkurrerer kravet med noget,
der føles vigtigere — og taber.
Løsningen var ikke at gøre kravet tydeligere. Den var at finde det sted, hvor målgruppen
allerede rakte ud efter hjælp, og lade kravet følge med derind.
Hvad vi ikke kan påstå
Vi har ikke tal på, hvor mange foreninger der efterfølgende fik deres børneattester på
plads. Det, casen viser, er en anden indgang til den samme forpligtelse — ikke en målt
stigning i efterlevelsen.