Behavioral Friction Theory
Hvad er adfærd —
og hvordan opstår den?
Vi har hele tiden flere mulige måder at handle på.
Behavioral Friction Theory
beskriver adfærd som et kapløb mellem dem. Hvilken handling der vinder, afhænger blandt andet af,
hvor meget friktion der er i de fire felter.
Hent arket som PDF · én side, 104 KB
Grundtanken · handling er et kapløb
Flere mulige handlinger konkurrerer hele tiden. Når én af dem bliver stærk nok, vinder den
kapløbet. Hvis adfærd var et valg, ville mere information og bedre argumenter virke. Men det er et
kapløb — så det, der virker, er at fjerne modstand fra den handling, man vil have, eller lægge den ind
på den, man ikke vil have.
Friktion er ikke én ting. Den kommer fra fire forskellige steder, og de kræver
hver sin indsats.
Værdi — er det trygt, og er det værd at gøre?
01Tryghed
Tør jeg? Føles det trygt — også socialt.
Edmondson · LeDoux
02Mening
Hvorfor skulle jeg? Kan jeg se pointen?
Deci & Ryan · Antonovsky
Kapacitet — kan jeg, og hvad koster det?
03Kunnen
Kan jeg? Ved jeg, hvad jeg skal gøre?
Bandura · Csikszentmihalyi
04Besvær
Er det besværet værd? Tid, energi og bøvl.
Kahneman · Sunstein
Rækkefølgen betyder noget. Tryghed vejer tungest og bliver afgjort først — er den
under pres, kommer man ikke videre med de andre.
Besvær vejer lettest, og det er præcis derfor,
procesdesign alene fejler, når et dybere felt er over tærsklen: man gør det nemmere at gøre
noget, folk stadig ikke tør eller ikke kan se meningen med.
Friktion er den fælles målestok for, hvor meget modstand en handling møder.
Ét felt kan være nok
En handling kan være tryg, nem og enkel — og stadig ikke ske, hvis man ikke kan se meningen. Én type friktion kan være nok til at stoppe den.
De fire felter virker forskelligt
Tryghedet fravær — kan kun bringes til nul
Meninghar intet loft, men er subjektiv
Kunnenet forhold, med et optimum
Besværjo mindre, jo bedre
De fire felter følger ikke samme kurve. Derfor kan man heller ikke behandle dem ens.
Friktionsmatrixen · fem lag
De fire felter krydses med fem lag — hvor dybt i systemet modstanden
registreres. Det giver et kort over, hvordan den samme type friktion ser forskellig ud alt efter,
hvor dybt den rammer.
Samme person kan møde tryghedsfriktion i kroppen under pres og i tankerne,
når der er ro.
Friktionsmatrixen: fem lag krydset med fire felter
| Lag \ Felt | Tryghed | Mening | Kunnen | Besvær |
|---|
| BiologiskSapolsky | Alarm, frys, høj arousal | Fladhed, rastløshed | Udmattelse | Overbelastning |
|---|
| EmotionelDamasio | Angst, årvågenhed | Engagement / tomhed | Tvivl | Modvilje |
|---|
| IndreFestinger | Selvbeskyttelse, værdighed truet | Identitet, skam, hvor hører jeg til | Tro på egen formåen / opgivelse | Indre modstand |
|---|
| KognitivSweller | Risikovurdering | Forklaring, retning | Planlægning | Kompleksitet |
|---|
| YdreThaler | Utryg kultur | Fravær af formål | Manglende støtte eller adgang | Dårligt designede systemer |
|---|
Som analyse
Når en handling går i stå, hjælper felterne med at finde ud af, hvor
friktionen sidder.
På sprogmodeller
Jeg har også undersøgt mekanikken på sprogmodeller. Flere
mønstre går igen — andre ser ud til at være biologiske.
Adfærd · friktion · løsning. Adfærden er det, I gerne vil have til at
ske. Friktionen er analysen — hvad der står i vejen.
Løsningen er grebet, man vælger
bagefter. Arket her er de to første trin.
Det tredje ligger i værktøjskassen.
Ét navn pr. felt og lag, dér hvor roden er tydeligst. Nogle går på tværs:
Deci & Ryan berører både mening, kunnen og det ydre lag, og Kahneman flere af lagene.
Sammenstillingen, tærsklen og den fælles målestok er min.