Et greb kan kun gøre fem ting ved kapløbet. Resten er varianter.
Modstand forsvinder ikke, når man rører ved den. Den flytter sig.
Det samme valg kan
afgøres i fire forskellige felter, og prisen er ikke den samme i alle fire for den samme
person. Én er bange, men pligtopfyldende. En anden er dygtig, men skeptisk.
Tryghed → Mening
Lad meningen bære det ubehagelige
Bloddonation. Nålen er ubehagelig, og afgøres valget i Tryghed, taber det. «Du redder
tre liv i dag» flytter afgørelsen over i Mening. Nålen er stadig ubehagelig. Den
bestemmer bare ikke længere.
Tryghed → Kunnen
Lad færdigheden bære
Den, der ikke tør holde oplægget, bliver ikke modigere af at høre, at det nok skal gå.
«Du behøver ikke være modig. Du skal kunne din første sætning udenad.» Nu er det en
færdighed, man kan øve i aften.
Mening → Besvær
Lad besværet afgøre
Opsparing. «Er det værd at spare op?» er et Mening-spørgsmål med en fjern gevinst, og
det taber til alt, der er tæt på. Den automatiske overførsel gør det til «gider jeg
afmelde den?». Dér vinder opsparingen hver måned.
Det er også derfor «gør det let» virker så bredt. Besvær er det felt, hvor
modstanden er mindst for de fleste i de fleste situationer.
Gør man det rigtige let nok,
afgøres kapløbet i Besvær, før Tryghed og Mening får stemmeret. Standardvalget er det
reneste eksempel: det ønskede sker, hvis man ikke gør noget.
Flytningen går kun én vej. Man kan godt se et Kunnen-problem som et Mening-spørgsmål
(«det er værd at lære»), men sjældent den anden vej. De to markerede celler i gitteret
herunder er næsten tomme af præcis den grund.