Artikel · HR & adfærd

Kandidaterne, der aldrig sendte ansøgningen

I ser dem, der søgte. I ser ikke dem, der åbnede opslaget, klikkede «søg stillingen» og lukkede fanen igen. Den gruppe er som regel den største.

HR & adfærd · rekruttering · ca. 3 min

Rekruttering er det sted i HR, hvor friktion er lettest at måle — fordi hvert skridt efterlader et spor — og et af de steder, hvor den koster mest. En stilling, der står åben tre uger længere, er dyr på en måde, alle kan regne ud.

Og i modsætning til de andre emner i denne serie handler det her mest om indsats: det rene besvær ved at komme igennem.

Hvor de falder fra

• Ved oprettelsen af en profil. At skulle lave en konto for at sende én ansøgning er den enkeltstående dyreste barriere. Særligt for den, der har et arbejde og kigger sig om i en pause.
• Ved felter, der gentager CV'et. Har man lige uploadet sit CV, og skal man derefter taste sin ansættelseshistorik i femten felter, er beskeden tydelig: jeres system er vigtigere end min tid.
• Ved uklarhed om løn. Skal man bruge en time på en ansøgning uden at vide, om stillingen overhovedet er i nærheden af ens niveau? Mange lader være. Det bliver i øvrigt sværere at undgå, når lønspænd skal oplyses — se den artikel.
• Ved tavshed. Frafaldet efter ansøgningen er også frafald: den, der ikke hører noget i tre uger, har fundet noget andet.

Det er let at måle, og det gør det usædvanligt

De fleste af emnerne i denne serie kræver, at man spørger folk. Rekruttering gør ikke: tallene ligger i systemet allerede.

• Hvor mange åbnede opslaget, og hvor mange klikkede videre?
• Hvor mange begyndte en ansøgning, og hvor mange sendte den?
• Hvor lang tid tog det for dem, der gennemførte?

Forholdet mellem begyndt og sendt er det tal, der siger mest. Ligger det lavt, er det sjældent kandidaterne, der er noget galt med.

Se adfærdsdesign, eller onboarding i lag — for den, der faktisk kom igennem.