Artikel · HR & adfærd
Stearinlys-princippet: hvorfor onboarding skal lægges i lag
Et stearinlys bliver til ved at dyppe vægen igen og igen. Lag på lag, og hvert lag skal størkne, før det næste kan hænge fast. Onboarding fungerer på samme måde — og bliver næsten altid gjort modsat.
HR & adfærd · onboarding · ca. 4 min
Den nye medarbejder møder ind og får det hele. Personalehåndbogen, IT-politikken,
brandinstruksen, organisationsdiagrammet, værdierne, GDPR, tre systemer og en rundvisning.
På én dag, eller i den første uge.
Intet af det er forkert. Det skal hun vide på et tidspunkt. Men hun kan ikke bruge det
endnu, og derfor hænger det ikke fast — og en uge senere spørger hun en kollega om noget,
hun officielt er blevet undervist i.
To forskellige behov bliver forvekslet
Onboarding skal løse to opgaver, og de trækker i hver sin retning:
- Hvad medarbejderen har brug for at kunne for at komme i gang — i den rækkefølge,
arbejdet stiller kravene.
- Hvad virksomheden har brug for at aflevere — det obligatoriske, det juridiske,
det, nogen skal kunne dokumentere er udleveret.
Den anden opgave har en deadline og en ansvarlig. Den første har ingen af delene. Derfor
vinder afleveringen, og førstedagen bliver en tømning af arkivet frem for en start på et
arbejde.
Den nye medarbejder betaler for, at virksomheden skal have kvitteret.
Stearinlys-princippet
Et dyppet lys bliver ikke til ved at hælde al stearinen på én gang. Vægen dyppes, laget
størkner, den dyppes igen. Prøver man at gøre det i ét greb, løber det af.
Onboarding opfører sig ens. Et lag skal have noget at hænge fast i — en opgave, der lige
er løst, en situation, hvor informationen gav mening — før det næste kan lægges på. Det er
derfor, det virker at fordele over uger frem for at samle på dage, og derfor
rækkefølgen skal følge arbejdet, ikke arkivet.
Og derfor skal man starte med medarbejderen: hvad skal hun kunne på tirsdag? Det
obligatoriske kan lægges ind i mellemrummene, hvor det ikke fortrænger noget, hun skal
bruge nu.
Tjeklisten er ikke i vejen — den er grebet
Atul Gawandes The Checklist Manifesto beskrev, hvordan en kort tjekliste i
operationsstuen forbedrede resultater hos folk, der var eksperter i forvejen. Pointen var
ikke, at kirurger manglede viden. Den var, at en kritisk sekvens ikke skal ligge i
hukommelsen, når den kan ligge på papiret — og at det frigør opmærksomhed til det, der
faktisk kræver dømmekraft.
Onboarding er samme slags problem. Der er en sekvens, den skal ske i en bestemt orden,
og den bliver gentaget mange gange. Det er præcis, hvad en tjekliste er til — og præcis,
hvad et menneske er dårlig til at holde styr på ved siden af sit arbejde.
Prøv det på jeres eget forløb
Tag jeres nuværende onboarding og markér hvert punkt med, om det er noget medarbejderen
skal bruge i denne uge, eller noget virksomheden skal have afleveret.
Fordelingen er som regel svaret på, hvorfor de første uger føles kaotiske.
Mere under læring og adfærdsdesign.