En sprogmodel læser teksten og skal vælge mellem den handling, du mente,
og de mest sandsynlige fejllæsninger. Andelen, der lander på den rigtige, er
Action Score. Står der 70, betyder det, at omkring syv ud af ti læsninger
rammer den handling, du havde i tankerne.
De to tal kan bevæge sig hver sin vej. En tekst kan læses let og stadig
efterlade folk i tvivl om, hvad de skal — eller læses en anelse tungere og pege
entydigt på én handling. Det er dét spring, formlerne ikke kan se.
Det er en model, der læser, ikke en måling på rigtige modtagere. Den siger
noget om, hvor let teksten kan misforstås — ikke hvad jeres medarbejdere
rent faktisk gjorde.